Norrlands trä
Gulve, væg- og loftsprofiler i absolut nordsvensk topkvalitet.
Nordsvensk kvalitet
Bergsten Timber er forhandler af Norrlands Trä på det danske marked, og er med til at levere indvendig beklædning og gulve af absolut højeste nordsvenske kvalitet.
Træpaneler er ikke længere forbeholdt sommer- og fritidshuse. De vinder stadig større indpas i moderne byggeri, hvor træets varme og naturlige udtryk skaber balance i rum med mere rå materialer som beton og stål. Det tilfører en tidløs æstetik og en visuel ro, samtidig med at det er en slidstærk og langtidsholdbar løsning. Når træet er ansvarligt indkøbt og behandlet med omtanke, kan det også være et valg, der understøtter et mere miljøbevidst byggeri.
Træet kan med sine naturlige isolerende egenskaber hjælpe med at regulere temperatur og luftfugtighed i et rum, hvilket også bidrager til at gøre hjemmet mere energieffektivt.
Norrlands tilbyder et bredt udvalg af træsorter, farver og overfladebehandlinger, så man kan finde en løsning, der passer perfekt til ens specifikke behov og stilpræferencer. Uanset om man foretrækker en moderne, rustik eller traditionel stil, er der muligheder for at skræddersy indretningen.
FSC® certificeret
Et andet væsentligt aspekt er, at Norrlands Trä har fokus på ansvarlig produktion. Der anvendes træ fra skove, der er forvaltet med hensyntagen til miljø, dyreliv og sociale forhold.
Alle produkter fra Norrlands Trä er således FSC®-certificerede, hvilket er dokumentation for, at træet stammer fra ansvarligt skovbrug. Derudover er alle paneler Indeklimamærkede, hvilket betyder, at de er testet for afgivelse af kemiske stoffer og egner sig til brug i boliger og opholdsrum.
Løsninger
Udover at benytte langsomvoksende nordsvenske råvarer, der i sig selv er et kvalitetsstempel, er overfladebehandlingerne en af de ting ved Norrlands Trä, der placerer dem i en klasse for sig selv.
Alle Norrlands paneler er behandlet med deres egen unikke flerlags overfladebehandling, der er vandbaseret. Resultatet af flerlagsbehandlingen er en overflade og farvelag, der er op til 5 gange tykkere end ved en traditionel et-lags-behandling.
Er du på udkig efter en smuk, unik og moderne indvendig løsning i træ af allerhøjeste kvalitet – så er Norrlands produkter til dig.
Se mange flere inspirerende billeder og produkter på Norrlands hjemmeside –www.norrlands.com
Kontakt os i dag og hør mere om vores produkter og løsninger
Kontakt os eller din lokale trælast allerede i dag og lad os hjælpe dig i mål med dit bæredygtige projekt.