Kong Gauers Gård
Læs mere og se billeder fra projektet "Kong Gauers Gård"
Kong Gauers Gård ved Vejle er et banebrydende byggeri, der forener plejehjem og daginstitution i ét kompleks – det første af sin slags i Danmark. Projektet er opført som en form for minilandsby, og ligger på en 78.000 m2 stor grund. Det er et eksempel på, hvordan offentlige bygninger kan designes til at fremme samvær på tværs af generationer, til gavn for både børn og ældre.
Et aktivitetscenter danner centrum og samler plejehjemsbeboere, børn, personale og lokale borgere til fælles aktiviteter som cafébesøg og kreative værksteder.
Udearealerne er alsidigt indrettet, så de kan fungere som boldbaner og mountainbikeruter, såvel som til motion og leg for alle.
Bergsten Timber har leveret facadebeklædningen i form af Thermowood® fra Lunawood. Træet er varmebehandlet uden brug af kemikalier på en måde, der ændrer træets naturlige egenskaber, så det bliver mere modstandsdygtigt og formstabilt. Derved bliver det særdeles velegnet til brug i det danske klima.
En af de markante ting ved byggeriet er en solafskærmning i form af en stor pergola på sydsiden, der hjælper med at minimere energiforbruget til nedkøling om sommeren.
Kong Gauers Gård har desuden fået etableret et 126.200 kW stort solcelleanlæg, samt anlæg til regnvandsopsamling.
De glathøvlede træprofiler harmonerer godt sammen med teglstenene.
Ved at bruge træ til facaderne, tilføjer man bygningerne elementer af naturlighed og varme. Og det opbløder samtidig konstruktioner, hvor der er brugt jern/stål.
Thermowood® er brunt til at starte med, hvorefter det begynder at patinere til en flot grålig farve. Ønsker man at bibeholde den brune glød, er det muligt at oliere træet.
Foto: Emil Søndergaard/Candello Media
- Profil: P03-0008-6
- Overfladestruktur: Glathøvlet
- Efterbehandling: ingen
Kontakt os i dag og hør mere om vores produkter og løsninger
Kontakt os eller din lokale trælast allerede i dag og lad os hjælpe dig i mål med dit næste projekt.