Moderne funkisvilla
Læs mere og se billeder fra projektet "Moderne funkisvilla"
På en villavej i Næstved ligger denne markante moderne funkisvilla, der er opført efter alle kunstens regler.
Villaen blev færdiggjort i 2025 og opført med fokus på arkitektonisk præcision og gennemtænkte detaljer. Boligen er udviklet i tæt samspil mellem ejer, arkitekter og andre rådgivere, hvor ejer selv har fungeret som bygherre gennem hele processen.
Resultatet er et hus med klare linjer, store flader og en række speacialløsninger, der er tilpasset projektet fra start til slut.
Allerede ved ankomsten mødes man af et imponerende indgangsparti med over 6 meter høje profiler i cedertræ. Profilerne er forarbejdet af Protræ og udført i hele længder fra gulv til loft, hvilket giver en ekstra flot dimension til bygningen.
Træbeklædningen er derudover anvendt på udvalgte steder af facaden og giver huset en tydelig karakter.
Den består af samme profil, men i 3 forskellige bredder som er sat op i et mønster, så det ligner en vilkårlig rækkefølge.
Cedertræ er en eksklusiv træsort, der er stort set knastfri. Træet kræver meget lidt vedligehold, da det indeholder naturlige olier og fungicider. Derudover har det en tæt struktur, der gør det modstandsdygtigt overfor både råd og insektangreb.
Villaens hvide facade brydes af de store vinduespartier med sorte lister, der er fremstillet på mål i Tyskland. Omkring vinduerne er beklædningen af cedertræet opsat som en kontrast til de stringente flader.
Oprindeligt var huset tegnet med en anden træsort, men blev ændret til cedertræ for at opnå et mere raffineret udtryk med varme nuancer. Ejer har valgt at behandle træet med olie for at bevare den oprindelige farve og glød, da det ellers med tiden patinerer til en sølvgrå tone.
Foto og video: Emil Søndergaard/Candello Media
- Arkitekt: M2Plus
- Arkitekt: MK-1
- Ingeniør: Hria
- Monteret: 2025
- Træsort: cedertræ no. 2 clear+
- Profil: P02-0402
- Overfladestruktur: Glathøvlet
- Efterbehandling: Olie
Kontakt os i dag og hør mere om vores produkter og løsninger
Kontakt os eller din lokale trælast allerede i dag og lad os hjælpe dig i mål med dit bæredygtige projekt.